Hvordan finder du motivationen til dit arbejde lige nu?

Måske er du en af dem der stadig arbejder hjemmefra og savner det sociale. Det kan også være du er fysisk tilstede på din arbejdsplads, men at dit job lige nu er i en stor forandring, der gør dig utryg.

Måske var du før krisen ved at gøre dig klar til et job-/karriereskifte, hvilket er svært pt. grundet det lave udbud af ledige stillinger. 

For at finde eller bevare motivationen kan du lave en liste over tre ting, der kan motivere dig i dit nuværende job. Det kan fx være en særlig opgave, en god kollega, en god chef, penge, fleksibilitet, personalegoder, kort transporttid mm. 

Når du oplever at det er svært, kan du kigge på sedlen og huske på, at alting hele tiden er i forandring. Både det gode og det dårlige. Og at de tre ting er det, der lige nu kan få dig til at komme godt igennem dagen. 🌹